Det siger kunderne

perpl.group er et IT-mangement konsulenthus med speciale i projektledelse, programledelse, rådgivning vedrørende IT-strategi, anskaffelse, implementering, transition og optimering af eksisterende systemer, herunder daglig drift.

Vores kunder er mellemstore og store virksomheder, samt offentlige institutioner.

 

Mellemfolkeligt Samvirke

Mellemfolkeligt Samvirke er en organisation (NGO), som arbejder for at støtte verdens fattigste mennesker i at kende og kræve deres rettigheder. Mellemfolkeligt Samvirke arbejder i Danmark og EU for politiske beslutninger, der tager højde for udviklingen i fattige dele af verden.

Foreningens formål er at arbejde for, at verdens fattigste mennesker kan være med til at opbygge demokratiske og bæredygtige samfund.

Mellemfolkeligt Samvirke startede som Fredsvenners Hjælpearbejde i 1944 og skiftede fem år senere navn til Mellemfolkeligt Samvirke. Siden 2010 har Mellemfolkeligt Samvirke været medlem af den internationale organisation ActionAid International.

Siden 1974 har organisationen været en åben medlemsforening og har i dag over 22.000 medlemmer og støttere. Mellemfolkeligt Samvirkes aktiviteter finansieres af medlemsbidrag og tilskud fra den danske stat. Udenrigsministeriet har i 2017 udpeget Mellemfolkeligt Samvirke til at være den bedste af de i alt 17 udviklingsorganisationer, der finansieres igennem Danida.

perpl.group a-s er godkendt til at samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke – har opnået status som Responsible Business Conduct partner – og har blandt andet hjulpet os med at klarlægge processer og workflows i de forskellige teams, vi arbejder i.

Udover vores økonomisystem – MS NAV – har vi en række best-of-breed-løsninger, som er specifikt valgt til at matche de enkelte teams’ kerneområder; HR, accountability, CRM, Fundraising, socialt entreprenørskab, praktikophold i udlandet mv.

perpl.groups konsulenter har stor viden bl.a. inden for styringsområder og har drevet analysen af, hvilke fællestræk der er i vores teams og hvilke beslutningsgrundlag, der bør kunne trækkes og visualiseres – til gavn for både medarbejdere og ledelse.

Lettere adgang til informationer og status er et af vores hovedmål, således at vore teams kan arbejde endnu mere effektivt – og vores Finans-team kan fokusere på de opgaver, der skal varetages hér.

perpl.group er en kompetent rådgiver og sparringspartner, og vi glæder os over at kunne træffe beslutninger og lægge planer på et let tilgængeligt og korrekt grundlag – til gavn for verdens fattigste, som har glæde af vores indsatser og projekter.

Venlig hilsen

Jonas Giersing
Operations Director

 

 

Readynez

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har åbnet for ansøgninger til indsatser der kan øge innovationen blandt landets SMV’ere (små og mellemstore virksomheder). Støtten gives til udvikling af nye produkter og løsninger inden for videninstitutioner og finansieres af EU’s Regionalfond.

Readynez har en vision om at etablere en digital uddannelsesportal, baseret på virksomhedens store erfaring med skræddersyede uddannelsesforløb. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har imødekommet firmaets ansøgning om medfinansiering af projektet – i øvrigt med det størst mulige beløb, nemlig 100.000 kr.

For at realisere visionen og udvikle en digital uddannelsesportal har Readynez brug for at kombinere sin egen store viden og erfaring inden for uddannelse med dyb it-kompetence. Med andre ord: indgå samarbejde med en uvildig og kompetent partner på området. Readynez har valgt at bede Morten Thiim om at indgå i samarbejdet om digitaliseringsprojektet.

Samarbejdet om det spændende, innovative projekt er i gang, og Morten bidrager med sine spidskompetencer; nemlig hjælp til kravspecificering, projektplanlægning, kvalitetssikring og gennemførelse.

CEO og Partner Frank Højgaaard fra Readynez udtaler: Vi er rigtig glade for, at Morten har sagt ja til at være vores it-samarbejdspartner i dette digitaliseringsprojekt. Den viden og kompetence, han besidder, er præcis det supplement til vores egen kernekompetence, der kan sikre en succesfuld uddannelsesportal. Det er vores overbevisning, at vi igennem dette samarbejde opnår ikke alene relevant indhold, men også brugervenlighed og effektiv håndtering for vores fremtidige kunder.

Også Morten Thiim glæder sig over samarbejdet og ser frem til  at bidrage til en velfungerende digital uddannelsesportal.

 

 

Vejdirektoratet

Vejdirektoratet er en statslig styrelse under Transportministeriet med ca. 1000 ansatte fordelt i hele landet. Vejdirektoratet er bl.a. ansvarlige for statens veje, og vi arbejder for, at mennesker og gods kan komme nemt og sikkert frem.

I forbindelse med omlægning af vores IT-miljø fra SAP til bl.a. de statslige systemer indledte vi i maj 2024 et samarbejde med perpl-group a-s om udbud af et nyt tidsregistreringssystem, inklusive vagtmodul.

Konsulenten hjalp med at udarbejde kravspecifikationer, der omfattede de 89 krav, som vi i Vejdirektoratet havde til tidsregistrering og vagtplanlægning. Og efterfølgende med udarbejdelsen af udbud på SKI 02.06.

Konsulenten hjalp også med tilrettelæggelse af implementeringen i organisationen, og vi er kommet virkelig godt i mål med opgaven her 4-5 måneder efter implementeringen.

Vi har været særdeles tilfredse med samarbejdet, der har omfattet workshops, klarlægning af AS-IS processer og koordinering med mange interessenter – ikke mindst med den leverandør der blev valgt.

Vores indtryk er at vi har haft en meget professionel og ”ordentlig” konsulent på opgaven, og vi har været trygge ved projektforløbet og opgaveløsningen hele vejen igennem.

Camilla Falberg Reich
Områdechef
Sekretariat og HR

Sidebar